Tip en ven  
 

Parterapi

Parforholdet er af og til en svær størrelse - kilde til den største glæde, men også til konflikter, afmagt og mangel på kommunikation og følelsesmæssig åbenhed.

 

Når en situation er kørt i hårdknude, og parterne ikke længere selv kan tale sammen om en konflikt eller nogle problemer, kan det være en rigtig god hjælp at få støtte fra en objektiv tredieperson, for at komme til bunds i situationen.

 

Når jeg arbejder med par er det min fornemmeste rolle at være en objektiv mægler. Det er således ikke mit mål at "holde med" den ene eller den anden part, eller være den med "de rigtige holdninger". Min rolle er at få de to parter til at lytte til hinanden, til at forstå hinanden på et dybere plan, og til at genfinde den kærlighed der binder dem sammen.

 

Mange mænd er meget skeptiske overfor parterapi og synes at det er "en kvindeting" at sidde og tale om følelser. Her er det min erfaring at min fortid som personalechef i erhvervslivet kommer mig til gode. Her har jeg hjulpet mange højtstående mandlige erhvervsledere med konfliktløsning og mægling i tilspidsede situationer.

 

Når den mandlige del af et par opdager hvad jeg kan bidrage med, er det oftest ham, der bliver allergladest for at finde nærheden og glæden i parforholdet igen!

 

 
 

 

Heidi Hersom Rådgivning | Grundtvigsvej 27C, 1.tv., 1864 Frederiksberg C  | Tlf.: 23 37 07 04 | hhersom@me.dk